Vidnesbyrd​

“Sansetræning er for alle. Det burde det i hvert fald være. Jeg har været på uddannelsen i 3 år, og kan mærke at sansetræning supplerer mange grene af livet. Sansetræning har optimeret mit liv på mange fronter; kreativitet, kunst, medmenneskelighed, pædagogik, kropsforståelse, intuition, nærvær, nu'et, nydelse, universet, familie, naturen og musikken, for bare at nævne nogle."'

– KATRINE RAVN LEI (ARTIST, PROJEKTLEDER, SENSORISK TRÆNER)

“At være på Sansetræner-uddannelsen har været utrolig udviklende for mig. Sansetræningen manifesterede en omfattende oprydning, kompetenceafklaring og styrke, samt personlig og åndelig vækst. Fremfor alt et meget stærkt værktøj til alle udfordringer i livet! Jeg vil savne min sansefamilie, med hvem jeg har delt og oplevet det umulige bliver muligt. Jeg er stolt af at have dem og mine oplevelser, som gaver for både krop og sjæl og et springbræt til en spændende og udfordrende fremtid.

Jeg er stolt af at have dem og mine oplevelser, som gaver for både krop og sjæl og et springbræt til en spændende og udfordrende fremtid."

– MONICA EIKERS (MATERIALE RESEACHER, SENSORISK TRÆNER)

Det har været en spændende rejse at deltage i Sansetræner-uddannelsens første år. Jeg har genfundet en legende glæde i fysisk udfoldelse og aktivitet, der har medvirket til at jeg tør udfordre mig selv på felter, der længe har ligget i dvale. De forskellige øvelser og ikke mindst ekskursionerne åbner for nye/genfinder ressourcer både fysisk og mentalt. Sansetræneruddannelsen medvirker til udviklingen af det hele menneske.Kan varmt anbefales.

– NASTASIA PEDERSEN (LÆRER, SKOLELEDER, SENSORISK TRÆNER)

“Uddannelsen har ændret mit liv radikalt. Takket være Sensorisk Træning er jeg i flow det meste af tiden - og jeg lever på mange møder mit drømmeliv. Jeg elsker at være i det sensoriske felt og er taknemmelig for min unikke rejse med instituttet”.

– CHRISTABELL LOWFORD (SKUESPILLER, LYDTERAPEUT, SENSORISK TRÆNER)

Dette sted og denne uddannelse er intet mindre end FANTASTISK. Jeg oplever efter knap et år, hvordan jeg både har gavn af uddannelsen på et personligt og professionelt plan. Kan på det varmeste anbefale MSO's træning!

– NANA LIND (SKUESPILLER)

Fantastisk! Vidunderligt! Udvidende! Fordybende! Livsgivende! Omend jeg kun har taget første år (Practitioner niveau) så har det været med til at give en endnu større oplevelse af denne verden. Jeg kan varmt anbefale dig at undersøge mere om uddannelsen! ♥

– VINZENT ZAZZI OSMAN SCHOU (DREAMLIFE FACILITATOR)

Sansetræner-uddannelsen er helt unik. De værktøjer, som jeg indtil videre har lært, har hjulpet mig til at bruge sanserne mere intuitivt og direkte. Dette har været stor hjælp i mit arbejde med at undervise. Desuden har uddannelsen løsnet op for nogle tendenser til at fortrænge følelser, og i stedet givet plads til, at de både kan være i mit liv, og at de bidrager positivt til at skabe de rammer for mit liv, som jeg ønsker. Jeg kan varmt anbefale uddannelsen til alle, der føler, at de måske har nogle ting i deres liv, som "blokerer" for bevægelse. Vejen frem i livet går hurtigst igennem sanserne.

– ANDERS GJERLØV (LÆRER, SENSORISK TRÆNER)

Sansetræning er at sige ja til at mærke; at turde mærke naturen og sig selv; at tåle det, der mærkes og give det en plads i verden. Sansetræning er at bevæge; at turde bevæge det mærkede og sig selv; at tåle det, der vil bevæges og give det en plads i verden. Sansetræning er at se ind naturen, i sig selv og andre; at tillade det, der er og vil bevæges; og måske endda at give det et kunstnerisk udtryk. Sansetræning er egentlig ganske simpelt, skønt det kan være ganske svært: alt der skal til, er at turde at mærke, hvad det vil sige,​at være, og uddannelsen åbner et rum, hvori der eksperimenteres med denne værens bevægelse og udtryk.

– EMMA LUNA (FILOSOFI- OG FILOGI-STURENDE, SAMT 3. ÅRS ELEV)

For mig handler sansetræning om at lære at tillade mig selv at føle myndighed i mit eget liv. Ved at få stillet et rum til rådighed, som jeg faktisk selv er med til at skabe, kan jeg sammen med andre undersøge hvad frihed, ejerskab og afkald faktisk vil sige. Følelsen af at nærme mig min kerne - noget essentielt, der udover at frigøre mig, også medvirker at jeg kan give mest muligt til andre.

Det er et sanseligt arbejde, der skal vedligeholdes. Det er ikke et mål, men en proces. En livsstil.I sansetræning leger og lærer vi at mærke det sanseapparat, der forøger vores velvære.

– SARAH KAMILLE (JOURNALIST-STUDERENDE, SAMT 2. ÅRS ELEV)

Træningen hos Martin Spang Olsen er noget, enhver bør unde sig selv. SDS har givet mig en kontakt til min indre naturlig power, energi og poesi. Gennem træningen har jeg udvidet mine muligheder for at indgå i samspillet med andre mennesker på mange forskellige måder - og i gøre brug af alle de menneskelige kvaliteter, glæde og kreativitet, som vi alle rummer. Jeg har fået en indre fornemmelse af stort styrke, både i situationer hvor jeg skal være stærk og yde en stor og udfordrende indsats, og i situationer hvor jeg skal være omsorgsfuld og rummelig. Jeg oplever at have fået kontakt til mange flere og mere nuancerede sider af mig selv, og det skaber flere handlemuligheder i mit liv. Jeg har primært brugt uddannelsen i sansetræning i forbindelse med mit arbejde med børn og unge i folkeskolen og som skuespiller i et performance-teater i København. Pt. arbejder jeg som selvstændig konsulent og kursusleder i det private erhvervsliv og har suppleret uddannelsen som sansetræner med en uddannelse inden for gruppepsykologi og kommunikation. Jeg bruger hver dag elementer fra sansetræningen, både i mit arbejde og i mit privat liv. Jeg kan varmt anbefale træningen hos Martin.

– DITTE HØRMARK (KONSULENT, SKUESPILLER, UNDERVISER)

Jeg har deltaget i 3 SDS kurser i 1999-2000. Det har været en meget berigende periode, som har efterfølgerne vist sig begyndelsen og springebrættet til en dyb personlig udvikling og transformation. Det, at mærke og udtrykke sig gennem kroppen og stemmen havde en stor betydning for min selvopfattelse. Fra at være intellektuel og logisk tænkende til at være mere følende, sensitiv og kreativ, fra at være ateistisk til at søge mod det spirituelle.Helt konkret, fra den periode begyndte jeg at skrive digte, sange, udvikle nye metoder indenfor kropsterapi og senere hen optræde med lyd og kropsimprovisationer. Kan varmt anbefales til alle, som gerne vil mere selvindsigt, udfoldelse og kreativ stimulation.

– ELIZABETH MROZ (SPIRITUEL KROPSTERAPEUT)

Mine fire måneder med SDS har trænet min opmærksomhedsmuskel og givet mig nye tilgange til relationer og problemløsning, som har haft direkte relevans for både mit arbejde i sundhedsvæsenet og i teaterverdenen. Det er næsten magisk at genopdage, hvad det vil sige at kommunikere med åbne sanser og kreativ opmærksomhed på detaljen – en medfødt evne, som oftest går i glemmebogen, når vi lærer de verbale koder. Det har skærpet mit fokus og min kreativitet og reduceret bevidstløs hjernestøj og stress. Revitalisering af de sensoriske kanaler kan derfor ses som en kropslig genvej til eftertragtede kompetencer som networking, entreprenørskab og innovation. Sansetræning hos MSO er intens kreativitetstræning og personlig udvikling i høj fart - en både sjov, lærerig og udfordrende proces. Jeg har efterfølgende læst musik og dans på universitetet og taget kurser i mindfulness.

– DORTE G. B. (UDVIKLER OG FACILITERER PUBLIKUMSRELATIONER OMKRING SCENEKUNST)

Jeg har været ansat som trommeslager og komponist til flere af Martins kurser. Det var mega skægt. Imens danserne/eleverne/eksperimentalsangerne/stundmænd og -kvinder bevægende sig rundt i disse forskellige discipliner, satte jeg lyde til og forsøgte at være med til at skabe mening og sammenhæng. Det var ordløse historier om livets opstandelse med strubeknirkelyde og bobler i et vandglas til trommesoli underscore til slowmotion masse-slagsmål... mega skægt!

– CARL QUIST MØLLER (TEGNER, MUSIKER, FORFATTER)

Jeg har deltaget på flere af Martin Spang Olsens Sang dang og slagsmåls kurser. Træningen var alsidig og både hård og udefordrende. Der blev lagt stor vægt på vigtigheden af både at træne indvendig og udvendig. At træne både krop, sind, stemme og energi. At træne blødhed og styrke. Og at have opmærksomhed på gruppen og det sociale element. For mig var denne form yderst lærerig. Jeg lærte om mig selv, mine grænser, min kreativitet, min styrke, mine svagheder og jeg fik venner for livet, for når man gennemgår denne form for sansetræning sammen, er det umuligt ikke at komme tæt på hinanden og nære omsorg for hinanden. Den brede vifte som kurset havde af lærer som var kompetente på hver sit felt, sang lærer, kampsports lærer, danse lærer og meget andet løftede kurserne op på et højt niveau.

– LÆRKE EBBE (KROPS- OG GESTALTTERAPEUT)

I en verden hvor der kan være langt til leg, for både børn og voksne, har MSO skabt et rum, hvor voksenleg og børneleg, smelter sammen i en højere enhed. Blandet med gamle og nye teknikker vokser man selv i takt med at legen bliver seriøs og lærerig. MSOs metoder finder du med garanti ikke andre steder.Jeg deltog på MSOs kurser fra 1998-2002 (først som elev og senere som hjælpetræner), og jeg kan varmt anbefale hans metoder og pædagogik. Jeg føler, jeg har kunnet bidrage med noget unikt i de meget forskelligartede professioner, jeg har haft efterfølgende, hvad enten et har været på film og teater, med stunt eller skuespil, som underviser, massør, konsulent eller andet.

– MUNIR AOUN (IVÆRKSÆTTER, STUNTMAN, ELEV OG UNDERVISER PÅ SDS)

Jeg har kendt MSO hele mit liv, faktisk startede jeg som 11 årrig som elev hos ham, da han dengang var stifter og leder af Stuntskolen. Allerede dengang startede min sansetræning. Det er misforstået at sansetræning KUN er bløde bevægelser, hvor man undersøger sine følelser og kilder hinanden med en fjer, eller ligger i bade af æteriske olier, mens man forestiller sig roen der hersker i ens "stillested". Nej sansetræning er MEGET mere. Det er også aggression, voldsomhed, vrede og hård træning. For der findes ikke blødt, hvis ikke der er hårdt. Der er problemer med vores skolesystem, specielt drengene kan ikke finde sig tilrette i undervisningen og mister motivationen, falder fra og i yderste konsekvens bliver kriminelle. De kommer ud af Folkeskolen uden basale færdigheder og kan ikke gennemføre en ungdomsuddannelse, endsige læse en avis. Der er brug for kompetente lærere, der kan undervise både børn og voksne i hvordan man sanser både hårdt og blødt. Jeg underviste på MSO's daghøjskole "Sang Dans og Slagsmål", hvor jeg stod hovedsagligt for slagsmåls-siden og nu underviser jeg på Sensory Training Institute. Min oplevelse var og er (jeg underviser desuden også på Statens Teaterskole, hvor jeg har med Skuespiller-elevernes kropstræning at gøre) at gennem den voldsomme energi, der ligger i kampsport og stagefight, frigøres fortrængte følelser, opbygges forventningen til egen præstation, selvværd og selvopfattelse bliver højere og man skubber sine grænser. Netop i dette felt at personlig "empowerment" hvor den forøgede selvopfattelse bliver opbygget, kommer den afsmittende effekt på de mere bløde værdier. For man kender kun afslapning efter opspænding, man kender kun ro efter uro og derfor og af mange andre grunde tror jeg på MSO's projekt.

– DAVID OWE (SKUESPILLER, DRAMALÆRER, STUNT- OG KAMPLÆRER)

Jeg har været med på Martin Spang Olsens SDS kurser for efterhånden en del år siden og startede min stuntuddannelse her. Et legende forum hvor de ældgamle principper fik plads, nyt liv og gav grobund for kreativitet og kropsbevidsthed. Jeg fik her smag for at undervise og en masse af den pædagogik jeg her mødte, har jeg implementeret i den undervisning jeg videregiver i dag på diverse institutioner. Den kampkunst jeg allerede havde trænet, lærte jeg at tage i brug på en ny måde og ved at tillade mig selv at lege med principperne. Der opstod en frihed ved altid at prøve nye veje. Ikke mindst fordi alle øvelserne vægtede kreativitet fremfor resultat, - en vigtig note i en netop resultatorienteret verden. Eller rettere var resultatet kreativiteten.

– ADAM BRIX (SKUESPILLER, INSTRUKTØR, STUNTMAN)

At leve sig ind i, at være en del af dette rum af sanselighed, krop, energi, fantasi, indlevelse, udforskning, eksperimenteren, investering, glæde, kraft, følsomhed, humor, konfronteren, samhørighed, spontanitet og iderigdom med flokke af mennesker med en åben tilgang til sit indre og ønsket om at transformere dette i udleven og udtryk, der er berigende, berørende, burleske, skønne, sårbare, smukke, intense........ det har givet mig en uvurderlig tid i et arbejdende rum med så megen styrke og skønhed at jeg bare siger - tak! Jeg har igennem 8 sæsoner undervist i dans, bevægelse, kreativitet på Sang, Dans og Slagsmål og har desuden undervist på Institut for Sensorisk Træning siden uddannelsen startede i 2013.

– CATHARINA NORDLINDH (DANSER, KROPSPSYKOTERAPEUT, QIGONG-INSTRUKTØR, BILLEDKUNSTNER)

Jeg har altid været den boglige type, som var dårlig til boldspil og sport, og derfor var det en meget stærk oplevelse, at arbejde så fokuseret med min krop og sanser, og opleve sammenhængen mellem krop og sind. Meditation, massage, kampsport og dans var hver på sin måde med til at rykke ved min oplevelse af mig selv. Som musiklærer på en efterskole fik jeg blod på tanden for at udforske mig selv på helt nye områder, hvor jeg ville bruge min krop og mine sanser på en ny måde. Jeg startede efterfølgende på en et årig fuldtidsuddannelse til friluftsvejleder på Københavns Universitet, Institut for Idræt – en uddannelse som var meget både fysisk og psykisk krævende. Jeg tror ikke jeg ville have startet denne uddannelse, hvis jeg ikke havde fået erfaringer med at arbejde med min krop og mine sanser i Martin Spang Olsens kursus, og jeg er helt sikker på, at mit udbytte af friluftsvejleder-uddannelsen havde været et helt andet. Jeg afsluttede friluftsvejleder-uddannelse med en bachelor-opgave om ”sansningens pædagogik”, hvor jeg forsøgte at beskrive sansningens betydning for læring og udvikling. Efter yderligere noget tid som efterskolelærer, vendte jeg tilbage til universitetet igen, for at tage en kandidatgrad i it. Både lysten til at lære mere og ønsket om at udfordre mig selv på helt nye områder (it i stedet for musik) var inspireret af kurset med Martin Spang Olsen. Det er nok heller ikke tilfældigt, at mit it-studie fokuserede på ”sansning og oplevelse gennem spil, musik og lyd på digitale og internetbaserede medier”.Kurset hos Martin Spang Olsen i Sang, Dans og Slagsmål var med til at give mig mod på at søge udfordringer uden for min ”Komfort-zone”, og jeg er meget taknemmelig for de erfaringer med krop, sanser og oplevelser, som jeg fik med fra kurset, som stadig præger min hverdag den dag i dag.

– SUNE KOBBERØ (LÆRER, CAND. IT I DESIGN, KOMMUNIKATION OG MEDIER, KOMMUNIKATIONSANSVARLIG I EFTERSKOLEFORENINGEN)

Sansetræningen hos Martin Spang Olsen har givet mig værdifulde erfaringer med, hvordan jeg kan arbejde med mine følelser og tilgang til verden omkring mig. I mit arbejdsliv bruger jeg erfaringerne til at fokusere min energi og min opmærksomhed."

– ASTRID ENGBERG (SEKRETARIATSLEDER PÅ SAVE THE ORANGUTANG)

Mennesker har brug for at udtrykke sig, bevæge sig og afreagere mod livets konstante udvikling og ændringer. Sang, dans og slagsmål er et genialt koncept / system, der hjælper én at finde måden og metoden til det vokale og den kropslige udtryk, der naturligt lever dybt inde i sjælen, og som ønsker at 'komme ud' og skabe balance. Martin er dagens renæssancemand der med al sine erfaring, "knowledge" og passion guider igennem den sanselige proces uden at være for konfronterende eller esoterisk... med mindre det er det, man beder om.Sanselighed i balance med den enkeltes behov.

– TINA ROBINSON SIMONSEN (SKUSSPILLER, SANGER, STAGE FIGHTER, KOREOGRAF, UNDERVISER)

Jeg bruger sansetræning på mange niveauer i mit erhverv som billedkunstner og underviser. Farver, form og funktion og der idéerne opstår bliver nemmere at kontakte når man sanser verden skarpere og virkelig føler efter - og går fra en indre vibration til en ydre form. Men mest af alt bruger jeg det sammen med min datter på 3 - at mærke hvor skal vi hen nu? Hvilken energi er hun i? Hvordan kan jeg støtte det hun går igennem og hvornår skal vi en anden vej?Sansetræning er en fuldstændig unik måde at få kontakt til sig selv - og dermed opnå dybere relationer med andre.

– BIRGITTE SØVSØ (BILLEDKUNSTNER, UNDERVISER)

Jeg tog kurset Sang, Dans og Slagsmål i foråret 1999. Jeg har brugt det, vi lærte, dagligt siden. Personligt fik jeg lært at være til stede i min krop og lytte til den, forløse følelser og jeg fik kontakt med den healingsenergi, som i dag er mit hovederhverv. I årerne efter uddannelsen boede jeg på Samsø og var med til at starte Onsbjerg Lilleskole, hvor jeg skulle undervise i drama. Jeg fik indkøbt måtter at arbejde på. Alle elever havde 2 timer om ugen, fra 0 – 8 klasse. Jeg formulerede, hvad undervisningen skulle indeholde, og jeg brugte mange af de ting jeg lærte. Jeg var meget kropslig og lavede selv øvelser, som passede til børnenes alder. At kommunikere uden ord også fra min side, var utrolig befriende, der er så mange ord i skolen i forvejen. Det at mærke og tage ansvar for sin egen krop og sige fra hvis noget gjorde ondt, når man tumlede med andre, var meget uvant for børnene, men hurtigt lært. Den viden om følelsernes intelligens, som Martin underviste i, har været en fantastisk bund i mit arbejde med børnene. Hvor vigtigt det er at udtrykke dem/føle dem. Arbejde med forståelsen af, at hvis man ikke får sagt fra, når ens grænser bliver overtrådt, og man undertrykker vreden, ja så kommer den i form af frustration og raseri på et senere tidspunkt. Jeg følte mig utrolig privilegeret i dette arbejde og selvom børnene kun fik 2 timer om ugen, var det jo meget mere end hvad de fleste børn, bliver tilbudt i dag. Skolen har 10 års jubilæum i år. Alt hvad vi samlet lærte, har gavnet en meget vigtig ting, nemlig det at kunne være til stede i nuet, jo bedre du er til at sanse, jo lettere er det at være i nuet, hvor frygten/bekymringen for fremtiden og fortidens dårlige oplevelser, er sendt på ferie. I dag bor jeg i Spanien og arbejder med Reconnective Healing, men underviser indimellem voksne og også her bruger jeg ofte sanseøvelser, intuitiv dans, følelsernes kraft, kontakten til naturen osv. Hjertevarm hilsen og stor tak for god undervisning.

– METTE LUND (RECONNECTED HEALER, DRAMALÆRER)

Min intention da jeg startede uddannelsen var at jeg gerne ville have et redskab hvormed jeg kunne arbejde med børns sanser og følelser. Jeg var folkeskolelærer. Men stående i uddannelsen opdagede jeg, at det handlede om mig. Mine begrænsninger, mine manglende evner til at være i mig selv. Uddannelsen var begyndelsen på en rejse hjem i mig selv. En regulær opdagelsesrejse.Jeg opdagede:mine sanser igen, og nye lag i min sansning.kreativiteten og intuitionen som vokser ved blot at turde sige ja og ja og ja igen til det der er og efterhånden glemme mig selv så jeg bare gjorde uden at tænke.hvor meget jeg havde savnet især min stemme, og en en flig af hvad stemme og lyd kan.hvor meget jag havde savnet bevægelse.at hvis jeg lod være at blande mig, så vidste kroppen selv. at få jordforbindelse, jordforbindelse, jordforbindelse. hvor vildt meget der var at rense ud indeni. begynde at erfare hvad ethvert barn intuitivt ved, at alt hænger sammen. At alt er vibration. hvor rart det er at slås for sjovt. at det for nogen var enormt provokerende at møde sig selv. legen igen. Glæden. at forandring og liv er bevægelse. At ro kan være i bevægelse. naturen igen og mig selv som natur. at sige ja til de andre som de er, på et helt andet og dybere plan end accept: De er mig og jeg er dem. at kreativiteten og nuet tog over, når planlægningen gik i stå, altså at have tillid til at det, der var brug for kom, når det skulle. at de, der var dygtigst til kropslige ting kunne have sværest ved at give slip.Efterfølgende har jeg båret forståelsen af, hvordan livet hænger sammen, med mig i mit liv både som person og som professionel. Visdommen har præget mit liv siden. Det har været den grobund, der har guidet mig videre. Som pædagog er jeg nu meget bevidst om børnenes sansning, følelser og indre liv. Og det åbne hjertes kraft. Jeg har et kreativt redskab hvormed jeg kan acceptere og fordybe drengenes og pigernes behov for slåskamp og tumleri i børnehaven. Jeg har et redskab til indre lytning, åndedrættet, som jeg anvender med børnene hver dag. Jeg har stemmen, sangen og lydene som kan anvendes til ro, rensning af blokeringer, musik, leg og glæde. Jeg har rytmen som er en uvurderlig del af enhver jordforbindelse, tror jeg. Og jeg har legen, som er en integreret del af det hele. I mit personlige liv har det været et kæmpestartskud til at rejse videre hjem i mig selv. Jeg er nu en markant anden person end da jeg startede på uddannelsen med en indre og ydre frihed, evne til sand medfølelse, et frit udtryk, et solidt selvværd, som jeg den gang end ikke turde drømme om, men inderligt længtes efter. Jeg lever i dag mit liv temmelig intuitivt, men i strukturerede rammer. Lucky me.

– ELISABETH DYRMOSE (PÆDAGOG, LYDHEALER, FOLKESKOLELÆRER)

Jeg har deltaget på SDS (sang, dans og slagsmål) i sommeren 1998. (som 29 årig) med stor glæde. Jeg har altid haft svært ved at samle mig i skolen, med ordblindhed, krudt i r…. og mange kreative tanker, som ikke passede ind den egentlige skolegang. Jeg har sidenhen fået kompenseret for manglerne, bl.a. takke være SDS og de mange teknikker/værktøjer, som Martin Spang Olsen lærte mig. Om de ældste metoder (sang, dans og slagsmål), som desværre er flyttet i baggrundet for de mere bornerte uddannelsesformer, som vi kender fra skoleundervisningen i dag: Sid stille, hør efter og kik på tavlen – i 85% af skoletiden. Min tid i SDS som menneske, men også som underviser/formidler i læring (sang, stunt, salg og ledelse) har været uvurderlig, da jeg i sagens natur lærte at forstå mennesket. De komplekser, alle har, men undertrykker, som sindet, følelserne og sanserne kan og SKAL frigive, så menneskets vitalitet og indlæringsevne kan leve igen. SDS lærte mig at samle alle siderne af min personlighed, og den har siden været flittigt brugt, når jeg har stået på scenen, som sanger/skuespiller og underviser i scenekunsten, eller som erhvervsleder/sælger. De principper, SDS står for, burde sættes på dagsordenen til en ny skolereform, og anledningen kan ikke være bedre end nu med skole-lockout.Jeg anbefaler på det varmeste SDS og Martin Spang Olsen, som burde ha et ordsprog som:Du lærer kun - hvis kroppen er med!

– KIM STRANDSØ (SANGER, SKUESPILLER, STUNTMAN, SELVSTÆNDIG)

Med SDS i bagagen og min pædagogiske tilgang føler jeg ofte, at jeg har et fagligt forspring i situationer der kan synes vanskelige eller er gået i hårdknude. Jeg har via SDS fundet et effektivt redskab til at blive mere opmærksom på mig selv, i mit professionelle virke. Med det resultat, at mennesker omkring mig oplever en mere menneskelig pædagog, der ikke går ned på stress...

– JANNICK (PÆDAGOG)

Jeg har for år tilbage bla. undervist nogle utilpassede unge. Unge mennesker med problemer derhjemme, nogle af dem havde svært ved at fungere socialt, blev mobbet eller havde været cuttere osv. Min forståelse og viden fra SDS gav mig værktøjer til at takle disse tabte unge sjæle. Der begyndte at vise mod, stole på hinanden, vise accept og åbne op for en ny livstil der kunne mærkes både inden i og uden på. Det er berigende at se unge liv vokse til noget jeg kun kan være stolt af at have været en lille del af”.

– TRINE EBSEN (CREATIVE DIRECTOR)

SDS har været en rigtig god inspiration til mit professionelle arbejde. Jeg har udviklet konceptet "Krasj-dans" til børn, unge og voksne. Med indhold fra stagefight, fysisk teater, komik og kreativ dans. Det er æstetisk aktivitet, fysisk reflektion og arbejde med bevægelseskvaliteter som skaber grounding og centrering. www.teatretbeagle.dk

– BJØRN W. OLESEN (SKUESPILLER, DANSER OG UNDERVISER)

Jeg deltog i Martin SDS-kurser i 2001. Jeg husker tydeligt, hvor meget det udvidede min horisont, især spirituelt. Jeg fik en fantastisk god grounding og fornemmelse af min indre kerne. Alt det har jeg kunnet bruge i min videre færd som professionel"

– METTE LADEKARL (UDDANNET MUSICALPERFORMER OG SKUESPILLER)

Det var vældig inspirerende at undervise på SDS sammen med Martin. Bl.a. oplevede jeg en hel gruppe indleve sig så dybt i lydene fra syngeskålene, at de kunne danse og bevæge sig til tonerne som jeg aldrig før havde oplevet det.

– JANE WINTHER (SANG- OG LYDLÆRER PÅ SDS)

Sang, dans og slagsmål! Det er titlen på en bog af Martin Spang Olsen, og det er titlen på det koncept, som jeg en tilfældig dag for 15-16 år siden stiftede bekendtskab med via DK4. Jeg havde på det tidspunkt en forvirret og sky søn, der boede i egen lejlighed, men på kontanthjælp. Hans tiltag i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet endte hver gang i bortvisning eller afskedigelse. Han lukkede sig mere og mere om sig selv, sit flygel og sin kat. (…) Men så mødte han MSO, der i hans bevidsthed hurtigt kom til at rangere på linje med Vorherre selv. Det lykkedes at få socialforvaltningen til at betale for 3 gange 3 måneder på MSO's kursus i "Sang, dans og slagsmål". Det der skete, var nærmest et mirakel, men det skyldes også Martins vedholdenhed og hans tro på sit eget koncept.(…) Pludselig var ryggen rank, blikket fast, hestehalen røg og kikseprikkerstøvlerne skiftet ud med et par fornuftige kondisko. Selvtilliden har siden været i top – måske endda liiiiige meget nok, for modet til at holde fast i egen mening og til at sige folk ”sandheder” kunne måske nok ønskes mindre, men når jeg tænker på, hvilken ødelagt dreng Martin fik at arbejde med, og hvad der er udrettet, så kan jeg græde over, at den undervisningsminister, der lovede at implementere ”sang, dans og slagsmål” i folkeskolen, ikke holdt sit løfte. Kort sagt: Når MSO hævder, at menneskebørn er de eneste børn, der ikke træner sanser, har han ret. Hvis de forsøger at finde egne grænser ved at reagere på andres overgreb, fjernes de fra klassen, fra skolen eller i værste fald fra hjemmet. Søde velbegavede og velfunderede børn, der slår fra sig, når de trænges op i en krog. Det er kun dem, der ligger øverst, der må slå. Når MSO hævder, at indlæringsevnen bliver bedre, når sanseudviklingen er i top, har han ret. Min søn, der ikke kunne lære i skolen, og som ikke kunne lære en sangtekst udenad, lærte 7 sider af Homer's ”Illiaden” fra den ene dag til den anden ca. midtvejs gennem det første SDS kursus. Når MSO hævder, at man ikke behøver 11 år for at lære, hvad der skal læres, men kan nøjes med 2, hvis sanseudviklingen er på plads, har han heller ikke uret. Det er tydeligt, at børn bliver stadig dårligere til at indlære, i takt med at de sanseudviklende fag bliver stadig færre på skolerne. Det hænger sammen! Børn – og voksne – sidder mere end nogensinde. Foran TV, foran PC og foran skærm eller med mobil telefon med diverse spil. Indlæringsvanskelighederne, manglende socialisering og i øvrigt også livsstilssygdomme som eks. diabetes eksploderer i disse år. I stedet for at tale om heldagsskole, skulle man hellere tale med MSO i forsøg på at forstå, HVAD sansetræning er, og hvad det gør ved mennesker. Giv tilskud til sansetræneruddannelsen, lad den blive en del af læreruddannelsen, og få lærerne til at opleve, hvilken verden de bevæger sig i. Lad lærerne lære gennem SDS. Lære, hvilken værdifuld skat de arbejder med i hverdagen i form af små meget forskellige menneskespirer, der skal have ret til at være forskellige, ret til at reagere forskelligt, ret til at bevare deres individuelle særpræg, og alligevel blive gode samfundsborgere, der kan rumme hinanden. Læs Martin Spang Olsens ”Sang, dans og slagsmål” og sig JA til sansetræning og sanseudvikling.

– LIS BENDSEN (MOR TIL TIDLIGERE ELEV MED ASPERGER-SYNDROM)

Efter min tid med SDS, gik der noget tid, og efterhånden begyndte jeg at bruge diverse tekniker i dagligdagen. Eller det var i hvert tilfældet hvad jeg troede....for jeg var allerede begyndt at blive løftet af alle de energier, der fløj omkring mig. Jeg er diagnosticeret med Aspergers syndrom som 20 årig og har siden fået at vide at jeg nok har en del ADHD oveni osse, og med disse kasser påskrevet følger der jo som regel en del tankemylder og søvnløse nætter med. Men jeg tror ikke jeg ville ha klaret mig så godt i dagligdagen uden de 3 kurser jeg har været på, hos Martin. Det, jeg har lært hos ham, vil jeg altid tage med mig og kunne bruge i alle situationer.

– MICHAEL HASTRUP BENDSEN

Det allervigtigste jeg har fået med mig fra min tid med SDS, er nogle venskaber jeg meget nødigt havde været foruden. Om jeg havde fået lige så gode venner ved at gå til Tennis, er ikke til at sige - men det at arbejde bredere med at sanse, og at få det med fra ens unge år, synes overordentligt vigtigt, hvis man vil noget med sit kropslige apparatus (og sind).

– NIKLAS (HANDICAPHJÆLPER, DANSER & UNDERVISER)

SANSETRÆNER FOLDER

Download PDF fil for samlet information om uddannelsen

Fuld version

ENGLISH SUMMARY

Download the following PDF files for information in English

Short version
Long version

MERE INFORMATION

Vidnesbyrd

Artikler

Videoer

Nyhedsbrev

SANSETRÆNER NYHEDSBREVE

Tilmeld dig nyhedsbreve

her

​✩ ✩ ✩ ✩ ✩

​Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af mere end 14 anmeldelser på Facebook

​Sensory Training Institute

Institut for Sensorisk Træning

Stifter og Chefinstruktør

v/Martin Spang Olsen

Tlf.: (+45) 22 39 05 30

Mail: info@sensorytrainer.com

TILMELD DIG NYHEDSBREVET HER

Få vores månedlige nyhedsbreve og hold dig opdateret om kurser, workshops, masterclasses, offentlige arrangementer, etc. 

MANUVISIONHUSET (Store Sal)

teori og træning

Bernhard Bangs Allé 25-27, 2 sal.
​2000 Frederiksberg​

DANSK SKUESPILLERFORBUND (Kulissen)

kun torsdag i decembermodulet hvert år

Tagensvej 85, 2 sal
​2200 København N​​