En af kronikkerne hed Hvorfor sang, dans og slagsmål?, og den blev senere til bogen Sang, Dans og Slagsmål og en sansetræner-uddannelse af samme navn, som jeg kørt fra 1998 – 2002.
Det er principperne fra den gang, som jeg har opdateret på Institut for Sensorisk Træning®. Bogen har jeg for nylig opdateret og genudgivet, og i den vil du bl.a. kunne læse om sansetræning som pædagogisk instrument. Du kan også downloade en kort beskrivelse af sansetræning for børn her
Sansetræning for børn
Børns sanser sløves med tiden, og allerede når de begynder i skole, er en stor del af deres naturlige kreativitet og indlæringsevne decimeret. Men børn kan sansetrænes ligesom voksne – blot vil man med børn ofte fokusere mere på legen og teateret frem for den mere abstrakte tilgang. Du kan læse mere specifikt om sansetræning for børn her.
Den Ny Skole
Den Ny Skole er en skole baseret på Sensorisk Træning®. Selvom mange skoler gennem tiden har ladet sig inspirere af mine principper gennem tiden – og f.eks. indført stund, stagefight, massage, impro-sang, osv. – har ingen skoler endnu turdet tage springet ud i et totalt opgør med folkeskolens konventionelle undervisning. Og det er synd, for der spildes en masse tid med at skabe ro og gentage de samme informationer i det uendelige. På Den Ny Skole undervises børnene udelukkende i sensorisk træning de første 6 år. Skolefagene skal de selv opsøge om eftermiddagen (ligesom de gør nu, med f.eks. musik). Fordi det er frivilligt, betyder det, at børnene får skolefagene, når de er klar (de lærer dem under alle omstændigheder ikke før). Efter 6 år med optimering af sanserne, vil de kunne lære alle de konventionelle fag på 3 år (hvis de ikke allerede har lært dem) og forlade skolen med en normal afgangsprøve – samtidig med at de er optrænet iden for musik, sang, dans, kamp, akrobatik, teater, massage, klatring, par cour, osv. Alt sammen fag, de direkte kan undervise i og skabe sig en levevej med. Læs mere om den ny skole her (åbner siden længere ned eller en ny side):
Operation Udadvendt Energi (OUE)
OUE er et system, som jeg udviklede i 1999 (på opdrag af Undervisningsministeriet) som et supplement til SDS. Systemet er primært beregnet til udadreagerende børn, der har svært ved at koncentrere sig (f.eks. ADHD-syndromer).
Hvor man i SDS arbejder sig indefra og ud, gør man det modsatte i OUE. Dvs. man tager udgangspunkt i den følelse, eleverne indeholder i øjeblikket, og arbejder sig derfra indad. OUE kræver således ikke SDS’ åbenhed og sansning, men blot fysisk tilstedeværelse for at virke.
Systemet er som nævnt designet til skadede eller eller på anden måde udfordrede børn, og det rummer ikke SDS-systemets mere transcendente processer. Teorien bag OUE kan opsummeres som følger: Tilbageholdt udadvendt energi skabes af følelser, der ikke får den kropslige udfoldelse, de er beregnet til. Vores følelser skal bevæges lige som alt andet i os.
I en tilbageholdt og opdæmmet form kan energien blive destruktiv. I en selvdestruktiv udgave kan tilbageholdt, udadvendt energi være årsag til problemer som koncentrationsbesvær,
indlæringsvanskeligheder, motorisk uro, apati, spiseforstyrrelser og talrige andre psykosomatiske og psykosociale tilstande.
Ved at tage udgangspunkt i “de yderste” af de tilbagholdtefølelser (typisk vrede) tvinger man sig ikke vej ind i et lukket sind, men arbejder i overensstemmelse med de følelser, som personen vælger at lægge for dagen på det pågældende tidspunkt. Du kan læse mere om principperne og historikken bag de store OUE-projekter, jeg gennemførte i årene 1999-2001 her.