MSO om Sensorisk Træning® [ Sansetræning ]

I december 2012 grundlagde jeg Institut for Sensorisk Træning@ (Institute for Sensory Training) – en uddannelse henvendt til bl.a. skolesystemet, kunstverdenen, sundhedsvæsnet og erhvervslivet.

Ordet sansetræning udviklede jeg i 90’erne som beskrivelse af den proces, der udspringer af arbejdet med integrationen af lyd, bevægelse og følelse. I dag bruger vi ordet sansetræning/sansetræner som et kælenavn for sensorisk træning, som måske stadig har en lidt fremmed klang for mange.

Som uddannet sansetræner (Sensorisk Træner®) i mit regi lærer man at optræne både egne og andres sanser og benytte sanserne som middel til indlæring, livskvalitet, psykisk og fysisk balance, kreativitet og produktivitet. Som sansetræner bliver man desuden uddannet i at overskue og lede kreative processer, producere events og kunstværker samt at bidrage i terapeutiske og didaktiske processer af enhver art. Det er gennem sanserne, vi oplever verden, og det er gennem sanserne, vi suger læring til os. Svage sanser er hovedårsagen til manglende trivsel og dårlig indlæringsevne.

Sansetræning er derfor relevant som overbygning på

Uddannelser inden for kunst og kultur (f.eks. sangere, dansere og koreografer)
Lærer- og pædagoguddannelser (f.eks. speciallærere, musiklærere
Drama-uddannelser (især teaterinstruktion, skuespil og stagefight)
Terapeutiske uddannelser (f.eks. kropsterapeuter, healing-massører, fysioterapeuter)
Konsulentfunktioner rettet mod erhvervslivet (f.eks. inden for arbejdsmiljø- og HR-funktioner)
Kamp- eller fitness-instruktør-uddannelser

Erhvervsmæssig relevans

Uddannelsen kan bruges som overbygning på traditionelle kunst- og kropsterapiuddannelser, men også i rådgivende og pædagogiske sammenhænge.

Som uddannet sansetræner opnår man:

genveje til kunstnerisk inspiration og fordybelse,
evner til at styrke skolebørns indlæringsevne og sociale intelligens,
redskaber til at formidle idérigdom og innovation i erhvervslivet,
terapeutiske og sundhedsrelaterede værktøjer
færdigheder til at udvikle nye træningssystemer for kroppen og sindet

Principperne bag sansetræning

Eftersom enhver oplevelse af virkeligheden sker gennem sanserne, er det oplagt at forstå sanserne som den port, hele livet passerer igennem. Som alt andet i kroppen kan sanserne sløves eller blokere ved forkert eller for lidt brug. En sådan ‘afstumpning’ af sanserne opstår som resultat af chok eller stress-tilstande, og tilstanden er ikke isoleret til voksne. Selv små børn kan lide af sløve sanser, hvilket kan udvikle sig til forringet indlæringsevne eller andre dysfunktioner.

Heldigvis kan sløve eller blokerede sanser i reglen forholdsvis enkelt balanceres uden brug af medicin eller anden lægevidenskab. Ved hjælp af integrationen af lyd, følelse og bevægelse løsnes spændinger og stress-tilstande temporært, og i kombination med kognitiv forståelse, massage og evt. kostomlægning kommer sanserne relativt hurtigt tilbage til normal funktion.

I de fleste tilfælde er udgangspunktet formentlig heller ikke en sygelig tilstand i sanserne, men blot ønsket om at kunne få flere (og bedre) ideer, lære hurtigere, forstå sin psyke og fungere bedre i det hele taget. Også her vil sansetræning være en vej til en mere optimal ydeevne, eftersom enhver inspiration, ethvert indtryk i det hele taget sker gennem sanserne. Og den gode nyhed er som bekendt, at sanserne kan trænes – ligesom det meste andet i kroppen i øvrigt.

Hvad er sanser?

Sanserne skal ikke forstås udelukkende som de fysiske sanseorganer; der eksisterer utallige måder, hvorpå sanser og følelser integreres i processer i krop og sind, som ligger langt ud over, hvad de fysiske sanser kan opfatte (f.eks. er det som bekendt muligt at se billeder for sit indre øje og forestille sig musik, man ikke kan høre). I det hele taget kan sanser og følelser ses som skabere af tilværelsen, eftersom alle indtryk går gennem sanser og følelser. Fortolkningen af vores indtryk er det, der skaber vores virkelighed, og dermed bliver veludviklede sanser vejen til en rigere og mere ‘frivillig’ virkelighed, hvor forfining af sanseindtrykkene også vil omsættes til forfinet virkelighedsopfattelse.

Sanser er en elektromagnetisk kraft, der konstant tiltrækker indtryk og kontaktflader fra omgivelserne. Man skal ikke lære at sanse – man skal lære at lade være med at holde op med det.

Sanser og følelser er integrerede og uadskillelige. Det giver derfor ikke mening at arbejde med følelser alene. Det er heller ikke muligt at adskille sanser og intelligens. Sanserne er vejen til at forstå verden med alt, hvad den indeholder.

Det hele begyndte med tre kronikker, jeg skrev til Politiken i 90’erne, og som L&R Fakta senere opfordrede mig til at skrive en bog om.

En af kronikkerne hed Hvorfor sang, dans og slagsmål?, og den blev senere til bogen Sang, Dans og Slagsmål og en sansetræner-uddannelse af samme navn, som jeg kørt fra 1998 – 2002.

Det er principperne fra den gang, som jeg har opdateret på Institut for Sensorisk Træning®. Bogen har jeg for nylig opdateret og genudgivet, og i den vil du bl.a. kunne læse om sansetræning som pædagogisk instrument. Du kan også downloade en kort beskrivelse af sansetræning for børn her

Principperne er en videreudvikling af teorierne fra bogen ‘Sang, Dans og Slagsmål’ (L&R Fakta -98) (Yderligere information om teorierne bag det oprindelig koncept kan fås i artiklerne At lære at føle, Personlig Udvikling Forbudt, Den Nødvendige Skole, Den Omvendte Æstetik, Har I glemt, hvordan man Lærer? og Sang, dans og Slagsmål.

Sansetræning for børn

Børns sanser sløves med tiden, og allerede når de begynder i skole, er en stor del af deres naturlige kreativitet og indlæringsevne decimeret. Men børn kan sansetrænes ligesom voksne – blot vil man med børn ofte fokusere mere på legen og teateret frem for den mere abstrakte tilgang. Du kan læse mere specifikt om sansetræning for børn her.

Den Ny Skole

Den Ny Skole er en skole baseret på Sensorisk Træning®. Selvom mange skoler gennem tiden har ladet sig inspirere af mine principper gennem tiden – og f.eks. indført stund, stagefight, massage, impro-sang, osv. – har ingen skoler endnu turdet tage springet ud i et totalt opgør med folkeskolens konventionelle undervisning. Og det er synd, for der spildes en masse tid med at skabe ro og gentage de samme informationer i det uendelige. På Den Ny Skole undervises børnene udelukkende i sensorisk træning de første 6 år. Skolefagene skal de selv opsøge om eftermiddagen (ligesom de gør nu, med f.eks. musik). Fordi det er frivilligt, betyder det, at børnene får skolefagene, når de er klar (de lærer dem under alle omstændigheder ikke før). Efter 6 år med optimering af sanserne, vil de kunne lære alle de konventionelle fag på 3 år (hvis de ikke allerede har lært dem) og forlade skolen med en normal afgangsprøve – samtidig med at de er optrænet iden for musik, sang, dans, kamp, akrobatik, teater, massage, klatring, par cour, osv. Alt sammen fag, de direkte kan undervise i og skabe sig en levevej med. Læs mere om den ny skole her (åbner siden længere ned eller en ny side):

Operation Udadvendt Energi (OUE)

OUE er et system, som jeg udviklede i 1999 (på opdrag af Undervisningsministeriet) som et supplement til SDS. Systemet er primært beregnet til udadreagerende børn, der har svært ved at koncentrere sig (f.eks. ADHD-syndromer).

Hvor man i SDS arbejder sig indefra og ud, gør man det modsatte i OUE. Dvs. man tager udgangspunkt i den følelse, eleverne indeholder i øjeblikket, og arbejder sig derfra indad. OUE kræver således ikke SDS’ åbenhed og sansning, men blot fysisk tilstedeværelse for at virke.

Systemet er som nævnt designet til skadede eller eller på anden måde udfordrede børn, og det rummer ikke SDS-systemets mere transcendente processer. Teorien bag OUE kan opsummeres som følger: Tilbageholdt udadvendt energi skabes af følelser, der ikke får den kropslige udfoldelse, de er beregnet til. Vores følelser skal bevæges lige som alt andet i os.

I en tilbageholdt og opdæmmet form kan energien blive destruktiv. I en selvdestruktiv udgave kan tilbageholdt, udadvendt energi være årsag til problemer som koncentrationsbesvær,

indlæringsvanskeligheder, motorisk uro, apati, spiseforstyrrelser og talrige andre psykosomatiske og psykosociale tilstande.

Ved at tage udgangspunkt i “de yderste” af de tilbagholdtefølelser (typisk vrede) tvinger man sig ikke vej ind i et lukket sind, men arbejder i overensstemmelse med de følelser, som personen vælger at lægge for dagen på det pågældende tidspunkt. Du kan læse mere om principperne og historikken bag de store OUE-projekter, jeg gennemførte i årene 1999-2001 her.